Opskrifter
Det er let at tilberede ørred – få inspiration her 🔥🐟
Hos Pinds Mølle går vi meget op i kvaliteten af vores ørreder. Alle de ørreder, du kan fange hos os, er gode spisefisk – og en friskfanget ørred kræver ikke meget for at smage fantastisk.
(Husk dog altid at få renset din fangst inden for et par timer, og opbevar den køligt for at bevare den bedste kvalitet).
Uanset om du tilbereder den over bål, på grillen eller i køkkenet, er ørred både nemt og hurtigt at lave.
Her på siden finder du inspiration til enkle og lækre opskrifter, der fremhæver fiskens gode smag – perfekt til både hverdag og friluftsliv.

Ørred-fillet i alubakke
Her ses et eksempel med to ørredfileter lavet i alubakke.
Ørreden er her blot krydret med citronsaft, frisk dild, rødløg samt salt og peber. Du kan selvfølgelig bruge lige de krydderier, du synes passer bedst – prøv f.eks. også at tilføje en smule hvidvin eller et par skiver smør for ekstra saft og smag.
Fiskene tilberedes i alubakken direkte på grillen i ca. 12–15 minutter – alt efter tykkelsen på fileterne. De er færdige, når kernetemperaturen rammer +60 °C, og kødet let deler sig med en gaffel.

Alternativt kan ørredfileterne også laves i alufolie eller direkte på en pande – fremgangsmåden er stort set den samme. Krydr fisken med dine foretrukne smage, tilsæt evt. lidt smør eller citronskiver, og tilbered den indtil kødet er mørt og har en kernetemperatur på +60°C.
Er du i tvivl om hvordan man filiterer en ørred? – så viser Frank Fisker hvordan du gør her: https://www.youtube.com/watch?v=PTjbTZKt1ms
Det kan også grille fisken hel, så du ikke behøves filletterer den. Det er endnu lettere og det kan du se hvordan gøres her: https://www.youtube.com/watch?v=v-kp1B15vlE



🧠 Fun fact:
Vidste du, at kødfarven på ørreder ændrer sig med størrelsen?
Ørreder under 1 kg har ofte et lysere, mere hvidligt kød – mens større ørreder på over 1 kg typisk får en rødlig farve i kødet. Det skyldes, at de større fisk begynder at få et andet foder med særlige mineraler og naturlige farvestoffer som astaxanthin. Astaxanthin er det samme stof, som også giver vilde laks deres karakteristiske farve – og det har faktisk også sundhedsmæssige fordele for fisken, da det bl.a. er med til at styrke immunforsvaret.

Adresse:
Pindsmøllevej 35
8362 Hørning
Danmark
Åbningstider:
Marts: 6.00 – 20.00
April: 6.00 – 21.00
Maj, Juni, Juli: 5.00 – 22.00
August: 6.00 – 21.00
September: 6.00 – 20.00
Oktober: 6.00 – 19.00
November: 7.00 – 18.30
December: 7.00 – 18.00